Din kats tænder

Hvordan undgår du tandproblemer hos din kat?

Vidste du at der er rigtig mange katte som har tandpine? IMG_4882

En del katte har let ved at udvikle tandlidelser og hvis disse ikke opdages og behandles kan det betyde at din kat får meget ondt. Ubehandlet smerte nedsætter livskvaliteten hos din kat. Bakterier fra mundhulen hos en kat med tandkødsbetændelse kan vandre via blodbanen og give problemer på de indre organer som eks. nyrer, hjerte eller lunger?

Ved at børste din kats tænder kan du forebygge tandkødsbetændelse og andre tandlidelser? Kontakt gerne din dyrlæge for et tandtjek til din kat og få vejledning til hvordan du plejer din kats tænder.

Den absolut bedste forebyggelse af plagdannelser og tandlidelser fås ved daglig tandbørstning. Som en klog dyrlæger jeg kender altid siger “hvis der findes et alternativ til tandbørstning behøver vi mennesker heller ikke børste tænder hver dag”.  Det er dog noget din kat skal vænnes til, hvilket kræver god tid og masser af tålmodighed. Prøv om du stille og roligt kan få det intregreret som en del af den daglige rutine og gerne i forbindelse med noget som din kat er meget glad for.

Der er flere gode artikler og videoer når du søger på “tandbørstning kat” på google eller youtube, hvor du kan søge inspiration. Husk at se videoen nederst på siden, hvor katten Naomi får børstet sine tænder!

Du kan få kattetandpasta med enzymer som også har en hjælpende effekt mod plag (den bedste effekt får du dog stadig når du børster tænderne mekanisk med en tandbørste).

Husk at vådfoder ikke skal være din kats hovedmåltid.

Giv det som snack. Ved at fodre med tørfoder får din kats tænder noget at arbejde med. Det anbefales altid at fodre med et tandstensforebyggende foder af en høj kvalitet.

Det er vigtigt at tjekke din kats tænder ofte for at sikre at plagdannelser ikke får lov til at udvikle sig til tandsten.

Ligeledes tjekkes tandkødet. Er der rødme og/eller blødninger i tandkødet, så har din kat tandkødsbetændelse. Se også om der er tegn på knækkede eller misfarvede blålige tænder. Andre symptomer på problemer i mundhulen kan være dårlig ånde, savlen eller problemer med at tygge foderet (tygger kun i den ene side eller sluger foderet).

De fleste dyrlæger tilbyder altid gratis tandtjek som en god service.

Jeg anbefaler minimum et årligt tandtjek og et halvårligt tandtjek til de katte som har nemt ved tandsten eller har problemer med dårlige tænder.

Aut. veterinærsygeplejerske Sarah Hjorth Hansen børster tænder på sin kat. Det er som du kan se ikke en håbløs opgave at lære sin kat at få børstet tænder. Så husk lige tandbørsten ツ