Hvad er en veterinærsygeplejerske

Er du nysgerrig på hvad en veterinær-sygeplejerske er?

unnamed (1)

Eller går du rundt med en indre drøm om selv at tage uddannelsen. Så kan du finde information og måske også inspiration i denne artikel.

Uddannelsen til veterinærsygeplejerske tager 3 år og 10 uger, hvor skoleforløbet afvikles på Hansenberg i Kolding. For at få adgang til uddannelsen kræves en praktikplads på en godkendt dyreklinik eller dyrehospital, hvilket ikke er så let, da der er mange som brænder for at få adgang til uddannelsen. Du kan læse mere om uddannelsen her

Som færdiguddannet veterinærsygeplejerske søges en autoritation, så man får titlen Aut. veterinærsygeplejerske. Denne titel er beskyttet og således et kvalitetsstempel. For dig som kunde betyder autorisationensordningen, at du har en sikkerhed for, at veterinærsygeplejersken er uddannet og yderst godt kvalificeret til både at behandle dit dyr og yde den rådgivning og service du har brug for. Du kan læse mere om autorisationen her, samt læse mere om den bekendtgørelse som omhandler autorisationen her.

Med en uddannelse som Aut. veterinærsygeplejerske har Anja mange spændende kompetencer at tilbyde og jobfunktionerne som udføres på klinikken er derfor meget alsidige, som eksempelvis:

 

  • Vejledning om kvalitetsfoder til dit kæledyr
  • Rådgivning om pasning og pleje af dit kæledyr
  • Adfærdsrådgivning og adfærdskonsultationer
  • Lagerstyring og bestilling af foder, plejemidler, klinikudstyr og legetøj
  • Administrator klinikhjemmeside og sociale medier                                                       
  • Tandtjek og tandrensning 
  • Negleklip
  • Pelspleje 
  • Vaccinationer  
  • Killingeaften og foredrag om katteadfærd 
  • Udtagelse af blodprøver
  • Væsketerapi under indlæggelse
  • Optagelse og fremkaldelse af røntgenbilleder 
  • Laboratoriearbejde: mikroskopi, blodprøver, urin, øresvab og fæcesundersøgelser
  • Modtagelse og hjemsendelse indlagte patienter 
  • Operationssygeplejerske
  • Bedøvelse af patienter, samt smertebehandling 
  • Overvågning af patienter før, under og efter operation 
  • Patient Care under indlæggelse, samt medicinering
  • Telefonservice til alle patienter dagen efter operation 
  • Kontrol og fjernelse sutur efter operation 
  • Instruktion til ejer omkring medicinering  
  • Laserterapi