Dyretestimente hvis du bliver alvorlig syg eller dør

Hvis uheldet er ude, hvad skal der så ske med din kat imens?

Har du tegnet et dyretestimente? Glad Kat bliver engang imellem kontaktet af katteejere som gerne vil sikre sig en nødplan i det tilfælde at der sker dem noget.

Det betyder meget at der er en backup plan så katten kan blive passet forsvarligt indtil ejeren igen kan overtage pasningen. Glad Kat henviser gerne til de ordninger som findes og her kan man ønske at der skal tages kontakt til Glad Kat, hvis der bliver brug for assistance til kattepasning.

Dyrefondetsikkerhedsnettet

Vi kan alle komme så alvorligt til skade eller blive så syge, at vi bliver indlagt på hospitalet i en periode. Men hvem skal så tage sig af din kat imens? Hvis du ikke har familie eller en ven som kan træde til med det samme, tilbyder Dyrefondet en sikkerhedsaftale, som hjælper dig og din kat, når en situation kræver det. Sikkerhedsaftalen indeholder hjælp til at få din kat passet hvis der sker dig noget og mulighed for oprettelse af et testamente, så du er med til at bestemme, hvad der skal ske med din kat, hvis uheldet er ude og du dør. Det er rigtig trygt at vide at der er tænkt på det hele. 

Du kan læse meget mere om sikkerhedsaftalen ved at klikke herunder.

Dyrefondets pjece Sikkerhedsnettet – for din hund og kat


Dyrenes Beskyttelse

Har du tænkt på hvem der skal tage sig af din kat, hvis uheldet er ude og du dør? Du kan tegne et dyretestamente gennem Dyrenes Beskyttelse som så sørger for at din kat får den hjælp den behøver, efter dit ønske.

Dyrenes Beskyttelse information om Dyretestamente