Katte og nytårsangst

Har din kat nytårsangst? Her er gode råd til, hvordan du bedst får din kat gennem nytåret.

IMG_5628Nytår er ikke altid sjovt for din kat, men der er ting som du kan gøre for at få din kat føler sig mere tryg. 

1. Har du en udekat skal du sørge for at holde den inde på selve dagen og også gerne et par dage før, hvis du har mistanke om at katten vil gemme sig udenfor.

2. Sørg for at din kat er ID mærket, enten øretatovering eller mikrochip, samt registeret i katteregistreret. Stikker din kat af, kan den, have svært ved at orientere sig, hvis den er bange og forvirret. Husk at selv en indekat kan smutte ud ved en fejl. Det sker faktisk ret tit.

3. Sørg for at din kat har adgang til en indendørs kattebakke i den periode, hvor der bliver skudt fyrværkeri af. Stil gerne kattebakken frem et par dage inden, så katten kan vænne sig til den, hvis den ikke er vant til at skulle bruge kattebakke.

4. Opsæt en Feliway Classic Diffuser i det rum, hvor katten opholder sig mest. Feliway er en syntetisk efterligning af kattens beroligende ansigtsferomon, som katten benytter for at skabe tryghed i sine omgivelser.

5. Hvis du har en meget angst kat, kan du som supplement til Feliway, anvende et kosttilskud som eks. Zylkene, Kalm eller Serene-Um. Spørg gerne din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske til råds om brugen af produkterne, så det tilpasses netop din kats behov.

6. Rul gardinerne for og lad gerne radioen eller tv`et køre i baggrunden, herved mindskes støjen og lysglimt udefra.

7. Hvis din kat gemmer sig på overskabe, hylder, inde i dit klædeskab eller under møblerne, så lad endelig katten sidde i fred. Her føler katten sig mest tryg. Sørg for at katten altid har fri passage til de steder, hvor den ønsker at gemme sig og at den har nemt ved at komme til kattebakken, foder og vand

8. Har du en meget angst kat, skal du ikke forsøge at opsøge eller tage den op. Sådan en kat foretrækker at være i fred.

9. Lad være med at gå udenfor, mens der bliver skudt fyrværkeri af, men forhold dig i stedet rolig og opfør dig som du plejer.IMG_5689

10. Har du flere katte i hjemmet kan det skabe frustrationer kattene imellem. Opsætning af en Feliway  Friend Diffuser kan hjælpe til at nedsætte spændingen imellem kattene. Skil gerne kattene ad, hvis de trives bedst i hver sit rum.

11. Er du i bekymret for at din kat er længe om at komme sig ovenpå perioden med fyrværkeri, anbefales det at kontakte din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske for at få flere gode råd og vejledning.
Du kan også kontakte Glad Kat på telefon 51918084 eller ved at skrive til anja@gladkat.dk