Nytårsangst hos katte

Har din kat nytårsangst? Her er gode råd til, hvordan du bedst får din kat gennem nytåret.

IMG_5628

Nytår er ikke altid sjovt for din kat, men der er ting som du kan gøre for at få din kat føler sig mere tryg. Hvis du ser en eller flere af disse punkter kan din kat være bange:

🐈 Løber væk fra situationen eller gemmer sig
🐈 Ikke spise som den plejer
🐈 Har store pupiller
🐈 Sitre i kroppen
🐈 Afsætter våde poteaftryk, hvor den sidder eller går
🐈 Savler
🐈 Hyperventilere (så er den altså også rigtig bange!)
🐈 Trykker sig, når den bevæger sig
🐈 Har halen mellem benene
🐈 Bliver aggressiv

1. Har du en udekat skal du sørge for at holde den inde på selve dagen og også gerne et par dage før, hvis du har mistanke om at katten vil gemme sig udenfor.

2. Sørg for at din kat er ID mærket, enten øretatovering eller mikrochip, samt registeret i katteregistreret. Stikker din kat af, kan den, have svært ved at orientere sig, hvis den er bange og forvirret. Husk at selv en indekat kan smutte ud ved en fejl. Det sker faktisk ret tit.

3. Sørg for at din kat har adgang til en indendørs kattebakke i den periode, hvor der bliver skudt fyrværkeri af. Stil gerne kattebakken frem et par dage inden, så katten kan vænne sig til den, hvis den ikke er vant til at skulle bruge kattebakke.

4. Opsæt en Feliway Classic Diffuser i det rum, hvor katten opholder sig mest. Feliway Classic er en syntetisk efterligning af kattens beroligende ansigtsferomon, som katten benytter for at skabe tryghed i sine omgivelser.

5. Hvis du har en meget angst kat, kan du som supplement til Feliway, anvende et kosttilskud som eks. Zylkene, Kalm, Aptus Relax eller Serene-Um. Spørg gerne din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske til råds om brugen af produkterne, så det tilpasses netop din kats behov. Du kan også bruge et foder fra Hill`s  c/d Urinary Stress eller Royal Canin Calm som har en dæmpende effekt på stress, angst og nervøsitet. Det anbefales at starte på foderet 2-3 uger før fuld ønsket effekt ses. 

6. Rul gardinerne for og lad gerne radioen eller tv`et køre i baggrunden, herved mindskes støjen og lysglimt udefra.

7. Hvis din kat gemmer sig på overskabe, hylder, inde i dit klædeskab eller under møblerne, så lad endelig katten sidde i fred. Her føler katten sig mest tryg. Sørg for at katten altid har fri passage til de steder, hvor den ønsker at gemme sig og at den har nemt ved at komme til kattebakken, foder og vand

8. Har du en meget angst kat, skal du ikke forsøge at opsøge eller tage den op. Sådan en kat foretrækker at være i fred. Lad den selv komme til dig når den har lyst til kontakt. 

9. Lad være med at gå udenfor, mens der bliver skudt fyrværkeri af, men forhold dig i stedet rolig og opfør dig som du plejer. Hvis du udtråler fred og ro vil det smitte af på din kat. IMG_5689

10. Har du flere katte i hjemmet kan det skabe frustrationer kattene imellem. Opsætning af en Feliway  Friend Diffuser kan hjælpe til at nedsætte spændingen imellem kattene. Både Feliway Classic og Feliway Friend Diffuser kan bruges samtidigt. Skil gerne kattene ad, hvis de trives bedst i hver sit rum, mens uroen står på. Herved undgår du at de bliver uvenner. 

11. Lad ikke din kat være alene hjemme nytårsaften, hvis den er bange. Omvendt skal du heller ikke holde en vild nytårsfest i dit eget hjem, hvis din kat er bange. Din kat vil føle sig mest tryg ved at det er en rolig aften med personer den kender og er tryg ved.  

12. Er du i bekymret for at din kat er længe om at komme sig ovenpå perioden med fyrværkeri, anbefales det at kontakte din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske for at få flere gode råd og vejledning.
Du kan også kontakte Glad Kat på telefon 51918084 eller ved at skrive til anja@gladkat.dk