Sikkerhed i bilen

Hvor skal du placere transportkassen for at sikre din kat bedst muligt, hvis din bil kommer ud for en kollision?


En del transportkasser har en funktion, hvor du kan fastspænde sikkerhedsselen. Det indbyder til at placere transportkassen på et af bilens sæder. Det lyder praktisk, men er ikke en sikkerhed for hverken din kat eller dig

Der vil blive skabt så meget energi i din bil, hvis du involveres i en kollision at transportkassen risikere at dele sig i to. Din kat er hermed udsat for yderligere tilskadekomst. I værste fald slynges den ud af transportkassen. Hvis transportkassen placeres på passagersædet
glemmer mange også at slå passager airbacken fra. En airback udløses med sådan en kraft at kassen ødelægges og din kat udsættes for at komme til skade.

“Hvor skal jeg så placere transportkassen”, tænker du måske? Du kan stille transportkassen i bunden af bilen foran passagersædet. Blot skal du huske at slå passager airbacken fra. Dog er det mest sikre sted bagerst i bilen bagved bagsædet. De fleste biler idag har et åbent baggagerum, hvor du kan afmontere hattehylden. I tilfælde af en kollision vil den energi som udløses i bilen presse transportkassen frem mod bagsædets bagside og kassen forbliver hermed mest intakt fordi energien bremses af bagsædet. Det er vigtigt at kassen står med siden til. Den energi som udlades fra en kollision bremses bedst på denne måde. Du skal også sørge for at kassen ikke står frit, men at den får støtte fra alle sider.

Køb en kraftig og slagfast transportkasse og vælg gerne en transportkasse som har modtaget høje karakter i test og som er af IATA eller fly godkendt mærke såsom:

✔️Gulliver
✔️SKUDO
✔️Caymann

Brug ikke:
➗en papkasse
➗vasketøjskurv
➗lad ikke katten sidde i sele
➗lad ikke katten gå løs i bilen